Et af de steder jeg elsker at besøge om sommeren er Smedens Have. Her er fyldt med frodige blomster og små, fine detaljer, som giver mig
hjertebanken. Jeg besøgte den smukke middelalderhave en regnvåd eftermiddag i
maj, hvor blomsterne var tunge af væde og frugttræerne stod i blomst. Rundt omkring i den lille
gårdhave lå store, engelske roser i antikke fade ved siden af mosbevoksede
potter med krydderurter, glasklokker, tindåser og apotekerglas med vilde roser.
Jeg prøver altid febrilsk at finde en bid af den smukke have, som jeg kan tage
med mig hjem, men det er en umulig opgave, fordi intet er ligeså smukt, når det
står alene. Havens skønhed er en momental helhedsoplevelse, som får mit hjerte til
at hoppe afsted i afmægtighed over, at dens æstetisk ikke kan indfanges og fastholdes.
Selvom jeg forsøger, bliver det blot til små glimt.
Da jeg sad og kiggede mine billeder igennem, faldt jeg over det her billede, som jeg ikke tror, jeg har vist før. Det er fra den røde plads sidste år, hvor hvor tre ældre herrer tager sig et hvil mens børnene leger til i solen og og mødrene venindesnakker i grupper.
I dag har jeg mødt en ny ven. Han er så ny, at han endnu ikke har fået en navn, så jeg kalder ham bare Baby. Hans mor er også vældig sød. Hun har været min ven længe, og i dag har vi alle tre gået en tur.
Det varme vejr har givet mig blomsterfeber og sendt mig på
eventyr hos gadesælgere og lokale blomsterforretninger i mit kvarter. Det har
resulteret i en cykelkurv fuld af anemoner, ranunkler og lyserød
sommerfuglebusk og sommer i min stue.
Duften af forår har spredt sig overalt, og jeg har indåndet
så meget af den, som jeg kunne i weekenden. Her er lidt billeder fra i lørdags, som blandt andet har inkluderede nevø-passetid og cykeltur i
aftensolen:
Var i studiet forleden dag og tage billeder af disse smukke
mennesker. Jeg er så fascineret af, hvad lys kan gøre for et billede. Det er ikke
uden grund, at man kalder tiden lige efter solopgang og lige inden solnedgang for "den
gyldne time." Disse billeder
er dog taget midt på dagen i et vestvendt og solfyldt vindue.
Det forførende spil om tronen i Game of Thrones har fuldstændig fortryllet mig, og jeg sidder nu klistret til skærmen hver mandag, når der kommer nye afsnit på HBO. Jeg henrykkes af Arye, den seje lille pige, får hjertebanken af Jon Snow, hepper på Calisi og får ondt i maven af Joffrey. Udgangsscenen af afsnit 4, sæson 3 er fuldstændig fænomenal. Hvis ikke du allerede har set set det, så har du noget at glæde sig til.
Game of Thrones af David Benioff og D.B. Weiss (2011-)
I dag har jeg være ude at fotografere illustrator og kreativ
tegner Michelle Carlslund. Hendes naive illustrationer udstråler mod og charme
og indgyder til smil med umage par, der danser og talemåder som: ”People tell me to smile but still I’d rather frown, they don’t realize
I’m smiling upside down.” Så fint. Se flere af hendes værker her.
Forleden blev mine øregange fyldt op af den skønneste musik på
Planeten i Huset i Magstræde. Anledningen var Benjamin Aggerbæks releasekoncert
på albummet Heartbeat, som på smukkeste vis kombinerer Jazz og Folk. Velskrevne
sange fløj fra den unge trubadurs mund, mens strygere, saxofoner og basgange
flød inde over hinanden i rytmiske harmonier. Det var en smuk og stemningsfuld aften på en
af årets første forårsdage.
..har budt på små legesyge lam, der virrer med halen, når de får mælk, hopper glade rundt på de spæde græsstrå og jagter gæs i leg. De er uendelig søde <3
I dag har solen skinnet fra en forårsklar himmel, og det har været perfekt fotovejr. Heldigvis, for jeg skulle lige nå at have nogle billeder af Anja B med sin smukke mave, mens den endnu er der - og det er ikke længe endnu. Snart har hun en lille dreng i sine arme i stedet for.