Vindens farver
Duften af efterår hvirvler i den friske oktobervind. Jeg fylder mine lunger, mens jeg ser på træernes blade, der lyser op i gule, brune og grønne nuancer. Efteråret er smukt.
Min farmor
Min niece og jeg har plukket de sidste Zenia blomster på Lyskær til min farmor. Hun er indbegrebet af tryghed, varme og jordbundenhed. Hun er et af de smukkeste mennesker, jeg kender, og et af mine største forbilleder.
Da jeg var lille, brugte jeg en stor del af min tid hos min farmor. Jeg elskede at hjælpe hende med forskellige gøremål. At plukke bær i urtehaven, at samle nedfaldne æbler (dengang man ikke plukkede æbler af træerne), at gå langs marken og finde slebne glasskår og andre ting, der var kommet frem af jorden under pløjningerne. Jeg fulgte beundrende med hende rundt, mens hun ordnede de ting, der skulle gøres. Imens fortalte hun mig og om min familie og hvordan livet var på landet i gamle dage. Hvordan hun kom fra Jylland og mødte min farfar på aftenskole, mens hun om dagen arbejde som ung pige i huset. Hvordan hun hakkede roer med to små drenge på 2 og 4 år mens hun var højgravid med sit tredje barn. Hvordan min oldemor altid samlede bær i vejkanten og kogte marmelade af dem. Jeg har altid været fascineret af min farmors fortællinger, og de kan stadig tryllebinde mig i timevis.
Jeg har tit tænkt på at tage en diktafon med hjem til hende, når jeg besøger hende, for hendes historier er helt unikke.
jeg bliver glad helt ud i fingerspidserne af din fine lille niece. din blog er fin - og du er evigfin, ditte.
SvarSletTak for dine søde ord Linda! Ja jeg har svært ved at skjule min begejstring over min lille niece. Hun er så skøn!
SvarSlet