onsdag den 5. oktober 2011

Passion og præstationsangst

Sangerinde og musiklærer Nana La Cour Jacobi
En gang om ugen kvidrer jeg løs på Rytmisk Center. Det er en passioneret og grænseoverskridende interesse, der udfordrer mig både professionelt og menneskeligt.


For mig handler sang dels om at lære at mestre min stemme. Dels handler det om at turde udfordre mig selv; at være villig til at forsøge mig frem og begå fejl for at skabe noget rigtig smukt.

Det er ikke altid let at synge rent, og slet ikke, når man skal nå de høje toner. Men endnu mere udfordrende er det at stå i en rundkreds og synge improviseret efter hinanden eller at gå rundt med store armbevægelser og synge, mens man ligner en tosse. Men jo flere gange man overskrider sine egne grænser, jo lettere bliver det.

Det giver mig et glædessus, hver gang jeg giver mig selv 100 %. Og jeg har brug for det, for jeg hader at føle, at jeg ikke er god nok i forhold til mig selv. At jeg ikke udnytter mit potentiale og udlever min passion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar