mandag den 6. januar 2014

Forrygende franske film

Jeg elsker at gå i biografen. At sidde i biografmørket og lade mig opsluge af intense fortællinger om kærlighed, passion og længsel. Årets uden tvivl bedste film for mit vedkommende er begge skåret i fransk Amour og fortæller to kraftfulde kærlighedshistorier om længsel og begær.
Adéles liv af Abdellatif Kechiche (2013)
20-årige Adèle Exarchopoulos leverer en rå og kraftfuld præstation i Adéles liv, som handler om gymnasieeleven Adèle, der for første gang oplever, hvad det vil sige at give slip på sig selv og lade sig oversvømme af begær i en passioneret kærlighedsaffære til en ældre kunststuderende.

Filmen har skruet næsten helt ned for baggrundsmusik og effekter og fortælles igennem helt nære indstillinger med plads og tid til at dvæle ved berøringer, blikke og følelser. Vi kommer helt tæt på de to pigers lidenskablige verdner og bliver som fluer på væggen i dette rørende og ægte portræt af en dyb og inderlig kærlighedsaffære. 


Se trailer her.
Adore af Anne Fontaine (2013)
Adore er et stærkt, sensuelt drama om en affære mellem to mødre og deres sønner. Filmen drives af det længselsfulde begær imellem Ian og Roz, som skiftevis giver slip på deres følelser og holder igen samtidig med, at de skal navigere i forhold til det mere løse forhold imellem Lil og Tom og ikke mindst samfundets normer, som truer med at opløse begge deres kærlighedsaffærer.

Filmens vekselvirkning imellem absurditet og længsel tvinger os ind i en følelseskarrusel af forelskelse, begær, sorg, skyld, angst og vrede.


Se trailer her.

3 kommentarer:

  1. Jeg vil så gerne se Adéles Liv. Den skulle være så rammende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal du gøre, den er virkelig en oplevelse værd! <3

      Slet
  2. Åh, ja Adéles liv sad i én længe efter... super film!

    SvarSlet