fredag den 18. november 2011

I lydstudiet



Jeg sidder i en retro-lædersofa med tilhørende teaktræsbord i et gammelt motorcykel-værksted på Vesterbro. Lokalet er badet i morgenlys fra de sprossede ruder, og sarte toner af Don’t Explain strømmer ud af mikrofonen. Jeg er på sang-workshop og indspille sammen med fire andre.

Skelvende toner bryder hist og her de klare stemmer, hvilket vidner om nervøsiteten. Alligevel synes jeg det er fantastisk, at sidde her i lædersofaen og lytte. Det er så modigt og så sårbart.

Da jeg selv står ved mikrofonen kan jeg mærke hjertet hamre i mit bryst. Jo mere selvbevidst jeg er omkring min præstation, jo dårligere går det. Men når jeg giver fuldstændig slip og lader tonerne komme af sig selv, lyder det skønt.

I kan få lov at høre den, når jeg har lært hvordan man uploader en sang til bloggen.

3 kommentarer:

  1. Ej, hvor spændende, Ditte! Glæder mig til at høre den en dag :)

    Jeg har også selv indspillet i lydstudie engang. Virkelig sjov oplevelse at have musikken helt intimt i høretelefonerne og prøve at lade som om, der ikke sidder nogen bag ruden og lytter med...

    SvarSlet
  2. Jeg vidste ikke at du havde indspillet i et studie. Ja det er super mærkeligt at have hørebøffer på. Jeg skulle lige vende mig til dem! Måske ved tech-savvy hvordan man uploader en sang til bloggen?

    SvarSlet
  3. Haha, ja, jeg ville nok bruge soundcloud. Det skulle være ret ligetil.

    SvarSlet