tirsdag den 27. september 2011

Santorini – en eventyrø i Ægæterhavet

En eventyrlig udsigt
Intet kan beskrive den storslåede udsigt, der møder én, når man fra Firas høje kraterkant ser ud over den elipseformede lagune på den halvmåneformede vulkanø Santorini. Udsigten er eventyrlig med øer, der står diset frem i horisonten, himmelens uendelighed, solens glitrende reflekser i vandet og de store charterskibe, der har sat anker i det koboltblå havbassin.  


Synet er rensende og der er ikke langt derfra til forestillinger om dengang opdagelsesrejsende kom hertil i deres store sejlskibe og hvor pirater hærgede Ægæterhavet omkring øen. Det føles næsten som om jeg står på Skatteøen og Kaptajn Smollet råber til mig: ”Skal du med tilbage Jim Hawkins?”. Men det skal jeg ikke., for hvad er det kolde og grå England – eller Danmark for den sags skyld – imod dette eventyrland?



Min tankestrøm afbrydes af guldgadens larm i baggrunden, som får mig til at vende tilbage til virkeligheden. Sagen er den, at jeg står midt i et af de mest befærdede turistknudepunkter på Santorini. Det er en fantastisk ø, men den er ikke uberørt. Det er nogle af de mindre øer på Kykladerne derimod. Næste gang jeg skal afsted, vil jeg være øhopper og opleve forskellene øerne imellem.

På opdagelse
Mens familien lader op med Ouzo til græsk aften på hotellet med Bouzouki-musik og folkedans, er jeg gået på opdagelse.

Jeg ville sådan ønske, at jeg havde et rigtigt spejlreflekskamera, så jeg kunne gøre mine oplevelser ret. I stedet tosser jeg rundt med min iPhone, som tager okay gode billeder i sollys, men efterlader meget til fantasien efter solnedgang.

Blomster og pistacienødder
Overalt på øen vokser vilde Oleander blomster og Hawaii blomster, hvilket skaber en smuk kontrast til de rå bjergvægge. Samtidig er øen er fyldt med vinmarker og pistacielunde, hvis afkast er perfekt til en varm sommeraften i hyggeligt selskab.

Med den lokale båd fra Kamari til Parissa
En oplevelse jeg ikke vil være foruden er turen med den lokale båd fra Kamari til nabobyen Parissa.

Kamari ligger for foden af Profitis Ilias-bjerget, der er øens højeste punkt. Man kan enten gå over bjerget eller sejle fra Kamari til Parissa. Mens resten af familien tog på vandretur, tog min søster og jeg båden med min 2½ år gamle niece, hendes klapvogn og alle vores pakkenelliker.

Båden sætter anker ved stranden, hvor man kan klatre ombord ad en lille stige et par meter ude i vandet. Mens min søster gik frygtløst ud i vandet med klapvognen i den ene hånd og alle vores tasker i den anden, bar jeg min niece på hoften. Det er en anderledes måde at rejse på, end vi er vant til, og jeg elsker det.

Når man er så tæt på naturen, glemmer man alt om menneskeskabte sikkerhedsforanstaltninger. I stedet oplever man, hvad vi egentlig er i stand til som mennesker – selv de mindste.

2 kommentarer:

  1. Du har en rigtig fin blog Ditte, gode billeder og tips:-)

    SvarSlet
  2. Tak hvor er du sød Marie-Louise!

    SvarSlet