Air har sendt mig på wellnessophold i mig selv i dag.
Deres bløde og strømmende rytmer har masseret spændte tanker og knudrede
følelser og løsnet op for et strejf af melankoli, som havde forplantet sig i
mit indre. Ugengældte følelser og kreativ mistillid havde fået mig til at tvivle på mig selv og
vakle. Men Airs elektroniske downtempo og legende lyrik har plejet mine sår.
Damien Rice
Damien Rices stemme
lagde sig tungt og blidt hen over mig i går. Hans genindspilning af U2s One er
så indfølt og vedkommende, at hvert ord skylder ind over mig i bølger af intensitet: Bad jeg om
for meget? Mere end
en masse? Du gav mig intet. Nu er det alt, hvad jeg har.
Massive Attack
Enkle toner,
klapperytmer og en simpel vokal tager mig på rejse ind i et drømmeunivers, hvor
tyngdekraften er ophævet, væggene er fløjlsbløde, og virkeligheden hænger til
tørre, som lette lagner i sommervinden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar