Jeg elsker at flade ud til tv-serier, når den ikke står på fotojobs, artikelskrivning og grafikerarbejde. Jeg har tidligere erklæret min kærlighed til drama- og komedieserier her, og siden er der kommet flere favoritter til:
 |
| New Girl af Elizabeth Meriwether (2011-) |
Humoren i New Girl er brillant, og karaktererne er fuldstændig præcist castet. Jeg kan ikke lade være med at holde af hovedpersonen Jess’ kejtede personlighed og hendes karakteristiske roommates. Jeg er i sær vild med Max Greenfield, som spiller Schmidt.
 |
| Boardwalk Empire af Terence Winter (2010-) |
Scenen er sat i 20’ernes gangstermiljø i Atlantic City, hvor mafiabossen Nucky Thompson styrer byen i ledtog med sin bror Eli, der er politimester. Kjolerne er smukke, kvinderne skødesløse og mændene hardcore gangstere. Jeg elsker det!
 |
| Breaking Bad af Vince Gilligan (2008-) |
Hvorfor ikke tjene penge på metamfetamin, når man er diagnosticeret med terminal cancer? Det er Walter Whites rationale, og med det for øje følger vi hans turbulente liv ud i byens kriminelle miljø sammen med den tidligere studerende Jesse Pinkman. Det er makabert, humoristisk, grænseoverskridende, syret og sympatisk.
 |
| Girls af Lena Dunham (2012-) |
Girls følger forfatteraspiranten Hannahs grænsesøgende adfærd i New York City og hendes dramaprægede forhold til veninderne Marnie og Jessa og Jessas kusine Shoshanna samt hendes akavede forhold til on-and-off-kæresten Adam. Logikken er fraværende og underligheden styrer denne serie til grænsen og længere ud.
